søndag den 6. juli 2008
Aquatræning med vand til knæene
Nogle har spurgt om, hvorfor vi træner hestene på løbebånd med vand kun til knæene. Erfaringer viser at hestene arbejder og bruger deres krop optimalt når de skridter i vand til knæene. På den måde har de stadigvæk deres fulde vægt i bassinet og styrker derfor deres led optimalt. Desuden bliver alle hestenes muskler gennemarbejdet og løsgjort. Og da hestene bruger deres overlinie, skulder og bagpart optimalt, får man trænet musklerne korrekt til alle former for ridning og hestesport. Vandmodstanden giver øget blodtilførsel, hvilket styrker sener og ledbånd.